Bevidst ledelse
Bevidst omgang med medarbejdere
Spørgsmålet om hvilken adfærd, man bør udøve over for sine medarbejdere, har altid været særligt vigtigt for lederen. Men i takt med indførelsen af mere medansvar og selvkontrol hos den enkelte medarbejder er det i de seneste år næsten blevet et uomgængeligt krav, at lederen ved, hvordan han/hun bør administrere sine personlige kvalifikationer.
Fremtidens medarbejder
Når fremtidens medarbejder er både medansvarlig og selvstyrende, bevæger han/hun sig ind på et område, der normalt tilhører lederen. Dette er ledernes aktuelle udfordring. For hvordan skal lederen styre en medarbejder, der er selvstyrende? At lede fremtidens medarbejdere, er altså ikke som at lede fortidens. Problematikken rejser dermed mange spørgsmål om, hvilken adfærd den enkelte leder bør udøve over for sine medarbejdere:
- Hvornår bør man bruge en autoritær lederadfærd?
- Hvornår bør man bruge en demokratisk lederadfærd?
- Hvilke konsekvenser har disse ledelsesstile?
- I hvilke situationer bør man støtte medarbejderne?
- I hvilke bør man uddelegere?
Fremtidens leder
Team Support kan hjælpe med at finde svarene på disse spørgsmål. I et forløb med os kan den enkelte leder blive bevidst om sine egne ledelsesstile og disses virkninger på medarbejderne. Gennem bl.a. praktiske øvelser, hvor lederen på egen krop får mulighed for at afprøve samspillet i en gruppe, styrkes evnen til bevidst ledelse. Lederen bliver herved i stand til bl.a. at kunne omorganisere og effektivisere sin drift, på en sådan måde at der gøres brug af både medarbejdernes medindflydelse og resurser. En særlig evne, der er eftertragtelsesværdig på et arbejdsmarked, hvor lederen ikke længere kan lede som i gamle dage.
