Ledersparring
Et gammelt ordsprog
Der er noget om det gamle ordsprog ’to hoveder er bedre end ét’. Det gør sig stadig gældende i dag – og endda i noget så tidssvarende som moderne ledelsesudvikling. Når der opstår udfordringer for en leder, kan det nemlig være en god hjælp at have en at sparre med.
Team Support som sparringspartner
Her kan Team Support hjælpe. Vi stiller en fast konsulent til rådighed, der kan fungere som vejleder, coach eller facilitator for den enkelte leder. Sparringen er en dialogproces, hvor leder og konsulent over en række møder af ca. 2 timers varighed samtaler om ledelsesmæssige fokusområder eller udfordringer. Lederen vælger selv de emner, der skal vendes, og får derfor en meget konkret og praktisk ledelseshjælp.
Forskellige former for sparring
Sparring kan på den måde beskæftige sig med alt fra daglig personaleledelse til indføring af kompetenceudviklingsprojekter. Hvis der f.eks. i indføringen af nye arbejdsgange opstår udfordringer, eller måske ligefrem konflikter, så er det hurtigt og nemt at aftale et møde og få hjælp til at rede trådene ud. Hvis flere ledere er involveret, kan vi også arrangere hele ledersparringsseancer. Her er der virkelig mulighed for sparring og erfaringsudveksling, såvel fra leder til leder som fra konsulent til leder, og rig lejlighed til at slå fast, at der er noget om det gamle ordsprog.
